Tænk dig slank - tankekuren
Kuren skal få en til at tænke anderledes og man skulle tabe 1 kg. om ugen.
Som beskrevet i bogen er; Fase 1: Er grundlaget for vanebrydningen. Hver gang du bryder en vane svækker du dit vanespind og tager et vigtigt skridt på vejen til vægttab. For at kunne det, beder vi dig gøre følengende: - udfør en enkelt øvelse hver dag, som fx at bruge 15 min på at skrive dine tanker og følelser ned eller lade være med at se tv en hel dag. - udfør 2 ekstra opgaver i løbet af den første uge. Du kan selv vælge dagene. De er ikke særlig hårde, det kan dreje sig om at lytte til en anden radiokanal eller gå i biografen alene.
Hvad gjorde jeg så: Ok - fase 1 startede jeg så i går - 1. DAG søndag den 11. novmeber. Badevægten sagde 78,0 kg om morgenen og jeg går optimistisk i gang med dagen. Da det er søndag, så er jeg hjemme med familien og beslutter sammen med manden, at vi ikke skal se tv (dvs. kun forbrydelsen om aftenen). Det går fint. Jeg leger med Kaja på 13 mdr. vasker tøj, går op og handler (3 km.) og Nikita (min datter på 17 år) og jeg giver hinanden rygmassage på legetæppet i spisestuen. Jeg tænker hele dagen, at nu skal jeg prøve at gøre tingene anderledes, som der står i bogen, men det eneste jeg ender op med det er at give manden en balle, for ikke at rydde op efter sig selv i bryggerset og køkkenet. Det er vel også flot nok, da jeg her er agressiv istedet for passiv, som jeg ellers ville være. Normalt ville jeg bare rydde op efter ham og tænke "at så gør han nok noget andet for mig en anden dag". Men nu ender jeg så dagen med at være skideirriteret. Ok, men jeg har da gjort det modsatte af sædvanligt. Normalt anser jeg ikke mig selv, for at være vanemenneske, men nu er jeg da begyndt at tænke over det jeg gør.
2. DAG mandag den 12. november: Jeg vejer mig om morgenen og vægten siger 78,3 kg. Det selvom jeg overhovedet ikke spiste noget usundt dagen før? Nå, men det skal jo ikke slå mig ud - her er det tanken der tæller. I dag har jeg passet de fire børn i dagplejen, ryddet op, vasket tøj, vasket gulve, lavet mad, skiftet bleer og alt det jeg plejer. Børnene var meget trætte efter weekenden og da de stadig er meget små (10-15 mdr.), så blev der ikke tid til tur i dag. Vi gemmer krudtet til babysalmesang i kirken i morgen. Om aftenen gik vi efter maden efter fløde til Ris a la mande og jeg spiste ikke noget af det. Til gengæld 100 g. chokolade, som trængte til udryddelse, så jeg ikke får lyst til det i mogen - hvor er logikken "jeg er et fjols!". Resten af dagen har jeg været fornuftig med maden. Morgen: havregrød Frokost: 3 halve med tun og kylling, agurk. Eftermiddag: Yougurt med 1 banan og rugdrys, sen eftermiddag: 1/2 skive rugbrød og 1/3 banan. Aften: 1 1/2 forårsrulle, 1 lille port. grove ris, ærter. Vand at drikke og te. Min lille datter var skidesur, da hun skulle sove og det eneste hun ville var at hænge på skulderen af sin mor i gyngestolen - 1 time sådan og man er smadret. jeg ammer stadig, da hun har været rigtig meget syg. Lige nu er hun hæs. Hun hader at blive puttet i seng - vil hellere være oppe og underholde/underholdes. Har jeg gjort noget anderledes i dag - hmmm. Jeg overvejede ikke at rydde op og gøre rent, men hvem skulle så gøre det. Ser optimistisk frem til i morgen. Jeg vil overveje at lytte til en anden radiokanal i morgen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar