Et af mine børn holder op og starter i vuggestue. Måske er det banalt for nogen, men når jeg arbejder giver jeg altså ikke en lille bid af mig selv til de her børn jeg arbejder med. Det er 8 dage siden jeg fik beskedden om, at forældrene hellere vil have ham i vuggestue - al respekt for det. Det er jo forældrenes barn. Men han trives bare så godt her med sine små venner, er glad og udvikler sig med lynets hast. Jeg har kun haft ham knap 4 mdr. siden min opstart i september 2012. Når børnene er her bliver de en del af vores familie og forældrene sidder gerne og får en kop te, når de henter børnene og vi griner og hygger os. Jeg kan mærke at jeg nærmest adopterer dem i de timer de er her og min egen datter på 15 mdr. stortrives med de andre børn og masser af liv i huset. Mine tre store børn synes også det er alletiders med alle børnene og hjælper gerne til.
Jeg ved ikke om andre dagplejere oplever dette, men jeg nærmest sørger og er blevet mere ked af det end jeg regnede med.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar