søndag den 6. januar 2013

Opkast, brok mm.

Det er ikke altid lige rosenrødt at være dagplejemor. De sidste par uger har børnene været syge på skift med opkastninger, feber og snot. De er blevet sendt hjem på skift eller er slet ikke dukket op. Min egen datter har været syg i 2 omgange med opkastninger. Desværre er det ikke altid forældrene er lige tilfredse med at skulle hente deres børn, når de er syge. Den ene mor her sagde direkte til mig "det er jo ikke noget livstruende". Man kan jo spørge sig selv "Ville du selv passe en andens barn der kastede op ud over det hele og var dårlig + tre andre børn i alderen 14-16 mdr.?". Svaret kan jo kun være nej. Hun sagde da også undskyld for sit udbrud og så er jeg den der er god igen, men alligevel lidt på vagt. - Hvad kan man så ikke forvente at få en svada over næste gang der er noget i vejen? Kommentaren kom af, at jeg ikke havde kunne få fat i hende på mobilen i over en time og derfor havde ringet til barnets far. Moren viste sig at være hjemme, men havde ikke oplyst sit hjemmenummer og derfor kunne jeg ikke få fat i hende. Faren lovede at komme inden for en halv time, da jeg fik fat i hende. Det var dog moren som dukkede op, da faren havde fået fat i hende.

Det er dog nogle dejlige børn jeg har i dagplejen og søde forældre. Men det sker der bliver sat tvivl om ens troværdighed. Men kære forældre - jeg er altså ansat til at passe raske børn, ikke syge og slet ikke med opkast og feber.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar